Kvælstofregulering og arealomlægning

For at få livet tilbage i fjorde og kystvande er det nødvendigt at nedbringe udledningen af kvælstof. I forhold til udledningen fra landbrugsarealer består kvælstofindsatsen af arealomlægning og en ny udledningsbaseret kvælstofregulering.

Med Den Grønne Trepartsaftale blev en omfattende kvælstofindsats blandt andet besluttet. Målet med indsatsen er at reducere udledningen af kvælstof med 13.800 ton om året.

Indsatsen består af omlægning og regulering i tæt samspil

Arealomlægning til mere natur er hovedmotoren i den grønne trepart. Sammen med den udledningsbaserede kvælstofregulering er arealomlægning derudover et centralt element i kvælstofindsatsen under den grønne trepart. Den udledningsbaserede kvælstofregulering leverer samtidig en ambitiøs, bindende reduktion af kvælstofudledning i Danmark, så vi kan få livet tilbage under havoverfladen.

Kvælstofindsatsen har dermed to helt centrale elementer:

  • Arealomlægning – det vil sige, at landbrugsjorder udtages og omlægges til eksempelvis skov og vådområder. På den måde udledes der mindre kvælstof fra arealerne, samtidig med at der tilbageholdes kvælstof i vådområderne.

Arealomlægning: Sådan kan lodsejere påvirke kvælstofregulering

  • Kvælstofregulering – fra 2027 bliver der indført en ny udledningsbaseret kvælstofregulering. Kvælstofreguleringen skal ses som et sikkerhedsnet for, at vi når det samlede mål for reduktion af kvælstof, hvor det er aftalt, at frivillig omlægning af landbrugsjorder til natur er hovedmotoren til at nå målet. Den nye kvælstofreguleringsmodel skal bidrage med en betydelig øget reduktion i kvælstofudledningen i forhold til den nuværende regulering gennem en mere målrettet og udledningsbaseret indsats på markerne.

Læs mere om kvælstofregulering

Den samlede reduktion af kvælstof går således på to ben: Den udledningsbaserede kvælstofregulering og arealomlægning. Jo mere jord, landbrugerne omlægger til natur, jo lavere bliver reguleringstrykket.

Spørgsmål og svar

Her kan du få svar på nogle af mest stillede spørgsmål om den nye kvælstofindsats:

Webinar om den nye kvælstofregulering

Vi har den 16. juni 2026 holdt webinar, hvor vi fortalte om Udledningsbaseret markregulering (ny kvælstofregulering).

Her kan du se eller gense webinaret.

Om Den Grønne Trepart

Indsatsen for at forbedre vandmiljøet ved at reducere udledningen af kvælstof fra marker er et af hovedpunkterne i Den Grønne Trepart.

Læs mere:

Den politiske aftale om kvælstofregulering (3.12.25)

Den politiske aftale om kvælstofregulering (19.06.26)

Hovedpunkterne i Den Grønne Trepart

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00.

Du kan også skrive til os på mail:
kvaelstof-klima@sgav.dk ved spørgsmål omkring kvælstofregulering eller mail.
EUogprojekt@sgav.dk ved spørgsmål omkring arealomlægning.

Er du journalist? Kontakt vores presseteam på tlf. 41 89 25 07.